Menu
Menu
Lakha Lama, født Thupten Dorjee blev født i Tibet i 1942. I en alder af fem år blev han tronsat som den 20. reinkarnerede Lakha Lama af Batang og dermed udvalgt som spirituel leder for over 50.000 mennesker i Øst Tibet. Udover titlen Lama, bar han de høje tibetanske titler Rinpoche og Tulku.
I 1959 flygtede Lakha Lama fra den kinesiske besættelse af Tibet til Indien, og her var han i fem år parlamentsmedlem i Den Tibetanske eksilregering under H.H. Dalai Lama, indtil han i 1976 kom til Danmark. I 1982 dannede han par og stiftede familie med Pia Kryger i Søborg, hvor de boede og arbejdede sammen i 37 år. Ved sin død den XX-XX- 20XX boede Lakha Lama og Pia i Helsingør. Udover sin hustru efterlod Lakha Lama sig to voksne børn, Kim og Dicki samt børnebørnene, Noah og Linus.
Der har gennem århundreder været en dyb spirituel og karmisk forbindelse mellem de skiftende inkarnationer af Lakha Lamaerne og Batang folkene i Tibet. I Lakha Lamas tidlige barndom, og de få gange det lykkedes ham at rejse dertil som voksen, var den gensidige hengivenhed så dyb, at folk i timevis ventede ved vejkanterne, i håbet om at se et glimt af deres lama, når han passerede forbi.
Lakha Lama tog sig gerne god tid til at velsigne, trøste og hjælpe folk. Han tog spedalske med væskende sår i sine hænder, satte sig på jorden for at heale de svageste og gav af sin grænseløse kærlighed og medfølelse til alle. Der er talrige eksempler på, at syge blev helbredt efter at have modtaget Lakha Lamas velsignelse.
Lakha Lama har besluttet, at han ikke vil genfindes og tronsættes som reinkarneret tibetansk Lama i sit kommende liv. Han vil være fri til at lade sig genføde, hvor som helst han kan være til gavn for andre, uden at være bundet af en titel.
Før sin død indspillede Lakha Lama en kort video, hvor han på tibetansk siger, at det er en gammel tibetansk tradition at genfinde reinkarnerede Lamaer, men at det er han ikke interesseret i. Verden er stor, og han ved ikke, hvor han bliver genfødt, så der skal ikke søges efter ham i et kommende liv. Han vil gøre sit bedste for at være til gavn for andre, så længe han lever.
Lakha Lama vil blive husket for sin enkle måde at dele den buddhistiske filosofi og for sin ligefremme, hjertelige omgangsform. Trods sin høje titel og den dybe respekt han blev omgivet med, forblev Lakha Lama ydmyg, beskeden og uselvisk livet igennem. Han tænkte altid på andre før sig selv, og gav generøst sin omsorg og praktiske hjælp til mennesker i nød.
Lakha Lama oplevede som flygtning at miste alt. Han gjorde i praksis brug af den buddhistiske filosofi og viden om det menneskelige sind og dets dybtliggende ressourcer og kunne derfor videregive denne visdom – ikke blot i form af sit kendskab dertil gennem sine filosofiske studier, men som en personlig livserfaring.
Hustruen Pia begyndte i 1990’erne at arrangere buddhistiske foredrag, kurser og rejser med Lakha Lama, som hurtigt blev en efterspurgt og respekteret underviser både i Danmark og Sverige. Lakha Lama havde en unik evne til at formidle kompleks buddhistisk filosofi og gøre den let tilgængelig i en vesterlandsk kontekst. Han berørte mange mennesker med den dybe visdom, han i en enkel form delte fra hjertet. Som Lakha Lama selv udtrykte det:
“Jeg belærer ikke nogen,
jeg deler blot”
“Jeg belærer ikke nogen,
jeg deler blot”
En af Lakha Lamas svenske følgere har udtalt:
”Lakha Lama har sin egen unikke måde at vise vejen på. Måden, han er på, er lige så meget en fremstilling af dharmaen, som hans ord – den samme kvalitet som udtrykkes ved H.H. Dalai Lama eller Thich Nhat Hanh.
Selvom der ikke er en person, der er repræsentant for buddhismen i verden, synes det klart, at Dalai Lama indtager denne position gennem egen fortjeneste. På samme måde indtager Lakha Lama denne position i Skandinavien gennem hans arbejde med at dele dharmaen, med at forene buddhister og ved hans eget levende eksempel. Ud fra det synspunkt mener jeg, at det er vigtigt at dele Lakha Lamas budskaber og gøre dem tilgængelige for alle interesserede, da de samtidig danner bro mellem Tibet og den vestlige verden.
– Leif Magnusson, Karma Yönten Ling, Malmö, Sverige, 2020
Netop det at dele kom også til udtryk i familiens hjem. Hvor Lakha Lama i sin barndom i Tibet havde levet en klostertilværelse adskilt fra sin familie, blev han selv en omsorgsfuld og praktisk anlagt familiefar, der som en selvfølge skiftede ble på sine børn og tog sig af de huslige opgaver i hjemmet i Søborg, indtil parret i 2019 flyttede til Helsingør.
Datteren Dicki Lakha sagde i en tale til sine forældres 40-års jubilæum:
“Vi er vokset op i en familie, hvor grænsen mellem den nære familie og alle andre var ret flydende. Jeres kærlighed flød over på mange andre mennesker, og dørene stod altid åbne. Det var man helt tryg ved. Kim og jeg havde en fornemmelse af, at der fandtes et større fællesskab end familien, og at det netop ikke var den danske model med et familieliv bag låste døre.”
Også parforholdet med Lakha Lama var præget af vide horisonter.
Pia udtaler herom: “Lakha Lama og jeg har haft et langt og lykkeligt samliv. Han er mit livs store kærlighed. Men, det var ikke et parforhold, hvor man kunne tillade sig at henfalde til tosomhed eller kernefamilieidyl.
Jeg blev hurtigt en aktiv del af Lakha Lamas livskald om at dele sin kærlighed og medfølelse med alle levende væsener. Han har udvidet min horisont og åbnet døre i mit sind, som jeg end ikke anede fandtes.
Inden Rinpoches død havde vi begge en varm følelse af, at vi havde fuldendt vores karma sammen. Der var ingen ufuldendte opgaver, løse ender eller usagte ord mellem os. Det gav os begge en fredfyldt følelse af frihed. Vi kunne blot nyde nuet sammen, og værdsætte skønheden i livets sidste fase, uden fortrydelse af det liv der var levet.”
Lakha Lama var dybt engageret i forskellige kulturelle og humanitære projekter, og han stod aldrig tilbage for selv at tage fat. For eksempel da han, i sin funktion som formand for Tibet Charity, iværksatte et projekt med danske dyrlæger for gadehunde i Indien. Projektet startede i 2002 på Drepung Loseling klosteret i Mundgod i Indien, hvor han selv tog del i det beskidte arbejde med at bade de parasitbefængte hunde.
Lakha Lama var også aktiv i tværreligiøs dialog. Han var altid respektfuld, nysgerrig og åben overfor andre trosretninger, og har taget initiativ til stiftelse af flere foreninger i Danmark: Tibet Charity, Buddhistisk Forum, de buddhistiske centre Phendeling og Øsal Ling, og han har fem gange medvirket til H.H. Dalai Lamas besøg i Danmark.
Tibet Charity er en dansk/tibetansk humanitær hjælpeorganisation, hvis bestyrelse arbejder ulønnet, og som yder ubeskåret bistand til tibetanske flygtninge.
Phendeling, Center for tibetansk buddhisme, er en forening, der har skabt et ikke-sekterisk buddhistisk tempelrum i København.
Ösal Ling er ligeså et tibetansk buddhistisk center i Aarhus.
I 2020 stiftede Pia Kryger foreningen “Simply Sharing” med det ene formål at dele dharmaen, som den er formidlet af Lakha Lama, frit tilgængelig for alle her på hjemmesiden.
Fra 1971 – 1976 var Lakha Lama folkevalgt parlamentsmedlem i Den Tibetanske Eksilregering under H.H. Dalai Lama. Lakha Lama har flere gange taget initiativ til H.H. Dalai Lamas besøg i Danmark i 1996, 2000, 2003, 2009, 2011 og 2015.
Under sine besøg til sin hjemegn Bathang i Østtibet i 1989 og 2005 gav Lakha Lama belæringer og velsignelser for forsamlinger på op til 30.000 mennesker.
Stifter af og tidligere formand for Tibet Charity
Spirituelt overhoved for Phendeling, Center for Tibetansk Buddhisme i København
Spirituelt overhoved for Øsal Ling, Center for Tibetansk Buddhisme i Aarhus
Medvirket i følgende TV-udsendelser, der alle har været vist i DR-TV:
1989
Kommentator for TV-avisen ved H.H. Dalai Lama’s modtagelse af Nobels Fredspris
1990
“Lakha – en tibetansk lamas liv”
1991
“Sidste udvej”
1993
“Kunsten at dø”
1999
“Med andre øjne”
2004
“Samtaler med Gud”
2008
“Lakha Lama 2860 Søborg”
1994
“At være eller ikke være”, kronik i Berlingske Tidende
1994
“Brøndums Encyklopædi” (2 kronikker)
1998
“Passioner”, interview af Peter Øvig Knudsen
2001
“Dansk uden tårer”, Politikens forlag
2001
“Engle i Danmark”, interview af Valentine Laage, Høst og Søn
2002
“Tibetanske Hjerter”, kronik i fotobog af Marianne Leth
2009
“Simply Sharing”, genoptrykt på dansk i 2019 under titlen ”Det Enkle i At Dele”
“I en tid under konstant forandring er forandringsvillighed afgørende, men vi har brug for retning og det kræver perspektiv. Perspektiv får vi ved at spejle vores liv i det usædvanlige og storslåede, og Lakha Lama er et af de mest storslåede og usædvanlige mennesker jeg har mødt. Han forener det ypperste fra sin tradition med et ægte vesteuropæisk engagement i omverdenen. Han kender og forstår os, men ser også vores liv oppefra. Fra tibetanske højder.
— Peter Bastian, musiker og forfatter
“Det moderne effektive stressede menneske kan så meget, har så meget. Hvad vi mangler og længes efter er fred i sindet. Min vej til at finde lidt mere fred er gået gennem buddhismen og ikke mindst gennem Lakha Lamas stilfærdige og humoristiske belæring.”
– Ole Michelsen, Forfatter, redaktør af Bogart (DR-TV)
“Lakha Lama forstår som få at fokusere på det væsentlige. Det er en fornøjelse at høre, hvor klart og skarpt han formulerer sig. Lakha Lama besidder en imponerende praktisk og jordnær indsigt i menneskelivet og menneskesindet. Hans ord skaber et godt fundament for handling i en travl og hektisk hverdag.”
– Peter Hallum, Produktchef, Coop-Denmark
“Det særlige ved Lakha Lama er, at han er et af de mennesker, der er så god til at være Lakha Lama, at jeg får sådan en lyst til at være Flemming Pless. Lakha Lama har en udvidende effekt på mig og dem, jeg kender som har mødt Lakha Lama. Man risikerer hele tiden at blive taget alvorligt. Ikke dårligt i vores tid og derfor er Lakha Lama en god sparringspartner i det interreligiøse møde. Han har altid stor vilje til at forstå andre. Der er ikke tvivl om, at den tibetanske buddhisme med Lakha Lama har en fornem ambassadør i Danmark.”
– Flemming Pless, tidligere sognepræst
“Det giver altid nye tanker at træffe Lakha Lama. Engagerende, inspirerende, nye perspektiver at gå videre med. Det er enkle råd og vejledning med en utrolig dybde.”
– Birgit Off, coach og kursusarrangør, Sverige
“Da jeg mødte Lakha Lama, fandt jeg en mand, så lydhør, åben og venlig, at jeg med det samme indså, at jeg havde mødt en, der havde et par ting at lære mig. Siden da er jeg begyndt at lære.”
– Gerrit Otterloo, Ph.d. forfatter og pensioneret lektor, Sverige
Af Pia Kryger
I 1942 blev en dreng født som den tredje søn af en fattig landbofamilie i landsbyen Mar-kham i Østtibet. Faderen var sølvsmed, og familien havde et lille husmandssted med nogle får og geder, som drengene var hyrder for. Moderen var af de lokale anerkendt som en klog kone, der i et sølvspejl kunne se ind i fremtiden. Om hun har vidst, hvilken fremtid hendes lille dreng ville møde, melder historien ikke noget om. Drengen blev af sine forældre navngivet Thupten Dorjee. Da han var bare fire år, begyndte han at gå med sin storebror Jampal op i de grønne højdedrag omkring hjemmet, for at passe familiens dyr.
En morgen formede Thupten Dorjee tre dejkugler af tsampa (ristet og malet bygmel). Han placerede kuglerne på kaminhylden i køkkenet, og sagde til sin mor, at det var mad til nogle gæster, han ville få senere. Om aftenen dukkede tre rejsende op og bad om husly. Det var der ikke noget usædvanligt i, for afstandene er store i Tibet, og man må søge husly hos private hjem undervejs. Lille Thupten Dorjee løb de fremmede i møde og kaldte dem ved deres navne, inden de selv havde nået at præsentere sig, og til hans forældres store forundring, sagde barnet nogle ord på en Batang dialekt, som familien ikke selv talte. Gæsterne iagttog med stor interesse den lille dreng, men fortalte ikke forældrene, hvad der egentlig var målet med deres rejse; nemlig at finde den nye inkarnation af den 19. Lakha Lama, som var død nogle år forinden i Batang, tre dagsrejser fra familiens hjem.
Efter et år vendte de rejsende tilbage til Mar-kham. Nu tilkendegav de, at familiens yngste søn var genfødslen af Lakha Lama af Bathang. Han blev som 5-årig tronsat i lamapaladset og måtte nu skifte de lasede hyrdeklæder ud med den fineste silkebrokade. En svær tid fulgte, hvor han blev adskilt fra sine forældre og måtte følge den strenge klosterdisciplin.
I 1949 måtte han flygte til Tibets hovedstad Lhasa i Centraltibet, da Tibet blev invaderet østfra af Kina. Det var en meget traumatisk oplevelse for ham, der siden har kunnet bringe tårerne frem i hans øjne. Flugten blev planlagt af lamapaladsets embedsmænd i dybeste hemmelighed, og selv hans forældre fik intet at vide. Han fik ikke lov at tage afsked med dem, og så dem aldrig mere i live. Han husker med stor sorg lyden af tusindevis af menneskers gråd, da han med sit følge havde krydset floden, og Bathangfolkene havde opdaget, at deres lama havde forladt dem.
De efterfølgende 10 år studerede han ved det store Drepung klosteruniversitet i Lhasa, hvor han havde den samme lærermester som Hans Hellighed Dalai Lama. Denne lærer, abbed Pema Gyaltsen Rinpoche, var som en kærlig far for ham, mens en anden lærermester var meget streng, og dagligt nedgjorde sine elever, men Lakha Lama mener blot, at denne strenghed har været med til at udvikle hans dybe tålmodighed.
Samtidig med Hans Hellighed Dalai Lama måtte han i 1959 flygte fra Tibet til Indien. Under flugten måtte den unge lama se døden i øjnene flere gange. Han og nogle andre munke løb op i bjergene, da bombardementet af Lhasa begyndte. Jorden rystede under dem, og byen var dækket af støv og røg. De havde ikke tilstrækkeligt med tøj på til at krydse de kolde Himalayabjerge, og mad havde de heller ikke nået at få med. De måtte vandre gennem iskolde floder, hvor skarpe isflager flød med den stærke strøm og skar flænger i huden. Tøjet klæbede som en kold, tung byrde til kroppen bagefter. Efterhånden kom de til nogle små landsbyer, hvor de fik mad og tæpper, men de måtte hurtigt videre på flugt. Højt oppe i bjergene blev det så koldt, at Lakha Lama kunne høre den knitrende lyd af sin egen ansigtshud, der sprang itu i frosten, og han mistede bevidstheden i den tynde luft. Han ville give op, og bad de andre fortsætte uden ham, men det ville de ikke. Til sidst lykkedes det ham at mobilisere de sidste kræfter til at fortsætte.
I Dalhousie i Indien blev han ramt af fire livstruende sygdomme samtidig: malariafeber, tuberkulose, meningitis og blodforgiftning. Lægerne gav ham intet håb om overlevelse, og den kun 20-årige unge mand forberedte sig nu på at dø. Men sådan skulle det ikke være; på mirakuløs vis overlevede han.
Under sit to år lange hospitalsophold spildte han ikke tiden, men underviste blandt andet analfabetiske medpatienter i at læse og skrive. De var anbragt på et sanatorium langt oppe i bjergene. Det var ikke forventet, at patienterne overlevede. De skulle bare opbevares på en måde, så de ikke udsatte andre for smitterisiko, indtil de døde. Der var derfor ikke brugt penge på unødig luksus på sanatoriet, der ikke var andet end en faldefærdig lade uden glas for vinduerne. Lægestuderende øvede sig i smertefulde rygmarvsindsprøjtninger på Lakha Lama, hvilket ud over de fire dødelige sygdomme, han i forvejen led under, bevirkede at han også fik diskusprolaps. Til trods for de ufattelige fysiske lidelser, bevarede han et lyst og afklaret sind, og han identificerede sig aldrig med sin sygdom, men brugte den aktivt som en meditativ renselsesproces, med det resultat, at han “kun” var fysisk syg, men ikke blev psykisk nedbrudt og modløs af sine lidelser.
Efter at han blev rask, studerede Lakha Lama filosofi i et par år ved universitetet i Varanassi i Indien. I 1970 blev han demokratisk valgt som parlamentsmedlem i den tibetanske eksilregering under H.H. Dalai Lama, og han arbejdede ihærdigt på at bedre forholdene for de mange tibetanske flygtninge i Indien.
I 1976 kom Lakha Lama ved en administrativ fejltagelse til Danmark. Han var egentlig inviteret til at deltage i en international psykologikonference i Finland, men de indiske myndigheder havde forsinket udstedelsen af hans rejsepapirer. Under en mellemlanding i København ringede han til sin gode ven Tarab Tulku, der var bosat her. Han fik at vide, at konferencen allerede var ved at være forbi, så det kunne ikke betale sig at fortsætte til Finland. Derfor stod han af i København, mens hans bagage fortsatte til Finland. Lakha Lama havde ved ankomsten til Danmark kun den munkerobe, han var iført, og 70 dollars. Han så sig omkring på Strøget og besluttede sig for at investere halvdelen af sin formue i et par cowboybukser.
Efter nogen tid fik han forskellige småjobs med rengøring og malerarbejde. Lakha Lama føler sig ikke for fin til noget og har altid været meget omhyggelig med sit arbejde, uanset om det bestod i at rense toiletter eller at give filosofiske belæringer for tusindvis af mennesker. Hans identitetsfølelse og værdighed afhænger ikke af, hvilket fysisk arbejde han udfører, men derimod af den motivation og renhed man selv lægger i sine handlinger.
Lakha Lama blev en anerkendt underviser i Danmark og Sverige, hvor mange mennesker har opsøgt ham. Man bliver let grebet af visdommen i hans meget enkle ord, som bunder i en dyb livserfaring.
Sammen har vi nydt vores tætte samarbejde og den rigdom, det har givet os at kunne trække på to kulturer både i vores familieliv og arbejde. For mit vedkommende har mødet og samlivet med Lakha Lama været den største gave i mit liv. Jeg kunne ikke ønske mig en mere kærlig og omsorgsfuld ægtefælle, der ud over at rumme en dyb visdom og livserfaring, oven i købet også er en god handyman, der har ordnet næsten hvad som helst i hjemmet. Som min mor sagde i 1984, da hun så, hvordan Lakha Lama med stor sikkerhed håndterede bleskift på vores nyfødte datter: “Det er dog utroligt, hvad han har lært på det kloster!”
Mens vi i alle disse år har haft glæde af Lakha Lamas nærvær her i Skandinavien, er der 50.000 mennesker i Østtibet, der aldrig har glemt, at han er deres spirituelle overhoved, og som længes efter at blive genforenet med deres lama.
