Lakha Lama, født Thupten Dorjee i Tibet i 1942, blev i en alder af fem tronsat som den 20. reinkarnerede Lakha Lama af Bathang og dermed udvalgt som spirituel leder for over 50.000 mennesker i Øst Tibet.
I 1959 flygtede Lakha Lama til Indien og var i fem år parlamentsmedlem i Den Tibetanske eksilregering under H.H. Dalai Lama, indtil han i 1976 kom til Danmark.
Lakha Lama har som flygtning oplevet at miste alt. Han har i praksis gjort brug af den buddhistiske filosofi og viden om det menneskelige sind og dets dybtliggende ressourcer og kan derfor videregive denne visdom – ikke blot i form af sit kendskab dertil gennem sine filosofiske studier, men som en personlig livserfaring.
Lakha Lama har altid været dybt engageret i forskellige kulturelle og humanitære projekter og er blandt andet stifter af Tibet Charity og spirituelt overhoved for både Phendeling og Øsal Ling, to tibetansk buddhistiske centre i henholdsvis København og Aarhus.
Selvom Tibet Charity, Phendeling og Ösal Ling deler Lakha Lama som deres ledende figur, er de uafhængige organisationer med deres egne bestyrelser og formål.
Tibet Charity er en dansk/tibetansk humanitær hjælpeorganisation, hvis bestyrelse arbejder ulønnet, og som yder ubeskåret bistand til tibetanske flygtninge.
Phendeling, Center for tibetansk buddhisme, er en forening, der har skabt et ikke-sekterisk buddhistisk tempelrum i København.
Ösal Ling er ligeså et tibetansk buddhistisk center i Aarhus.
Fra 1971 – 1976 var Lakha Lama folkevalgt parlamentsmedlem i Den Tibetanske Eksilregering under H.H. Dalai Lama. Lakha Lama har flere gange taget initiativ til H.H. Dalai Lamas besøg i Danmark i 1996, 2000, 2003, 2009, 2011 og 2015.
Under sine besøg til sin hjemegn Bathang i Østtibet i 1989 og 2005 gav Lakha Lama belæringer og velsignelser for forsamlinger på op til 30.000 mennesker.
Stifter af og tidligere formand for Tibet Charity
Spirituelt overhoved for Phendeling, Center for Tibetansk Buddhisme i København
Spirituelt overhoved for Øsal Ling, Center for Tibetansk Buddhisme i Aarhus
Medvirket i følgende TV-udsendelser, der alle har været vist i DR-TV:
1989
Kommentator for TV-avisen ved H.H. Dalai Lama’s modtagelse af Nobels Fredspris
1990
“Lakha – en tibetansk lamas liv”
1991
“Sidste udvej”
1993
“Kunsten at dø”
1999
“Med andre øjne”
2004
“Samtaler med Gud”
2008
“Lakha Lama 2860 Søborg”
1994
“At være eller ikke være”, kronik i Berlingske Tidende
1994
“Brøndums Encyklopædi” (2 kronikker)
1998
“Passioner”, interview af Peter Øvig Knudsen
2001
“Dansk uden tårer”, Politikens forlag
2001
“Engle i Danmark”, interview af Valentine Laage, Høst og Søn
2002
“Tibetanske Hjerter”, kronik i fotobog af Marianne Leth
2009
“Simply Sharing”, genoptrykt på dansk i 2019 under titlen ”Det Enkle i At Dele”
“Det moderne effektive stressede menneske kan så meget, har så meget. Hvad vi mangler og længes efter er fred i sindet. Min vej til at finde lidt mere fred er gået gennem buddhismen og ikke mindst gennem Lakha Lamas stilfærdige og humoristiske belæring.”
– Ole Michelsen, Forfatter, redaktør af Bogart (DR-TV)
“Det der er særligt ved Lakha Lama er, at han er et af de mennesker, der er så god til at være Lakha Lama, at jeg får sådan en lyst til at være Flemming Pless. Lakha har en udvidende effekt på mig og dem, jeg kender som har mødt Lakha. Man risikerer hele tiden at blive taget alvorligt. Ikke dårligt i vores tid og derfor er Lakha en god sparringspartner i det interreligiøse møde. Han har altid stor vilje til at forstå andre. Der er ikke tvivl om, at den tibetanske buddhisme med Lakha Lama har en fornem ambassadør i Danmark.”
– Flemming Pless, sognepræst i Christians kirke
“Da jeg arbejder i en international virksomhed med mennesker fra mange forskellige kulturer, fandt jeg, at mit møde med Lakha Lama var til stor hjælp for min egen forståelse og accept af andre mennesker og deres kulturer. Hans lyst til at interagere i stedet for at holde foredrag passer meget godt til mig! Som person repræsenterer han for mig den enkelhed, han taler om.”
– Benny Gunnarsson, Kvalitetschef, IKEA Hong Kong Ltd.
“Det giver altid nye tanker at træffe Lakha Lama. Engagerende, inspirerende, nye perspektiver at gå videre med. Det er enkle råd og vejledning med en utrolig dybde.”
– Birgit Off, coach og kursusarrangør, Sverige
“Lakha Lama forstår som få at fokusere på det væsentlige. Det er en fornøjelse at høre, hvor klart og skarpt han formulerer sig. Lakha Lama besidder en imponerende praktisk og jordnær indsigt i menneskelivet og menneskesindet. Hans ord skaber et godt fundament for handling i en travl og hektisk hverdag.”
– Peter Hallum, Produktchef, Coop-Denmark
“Da jeg mødte Lakha Lama, fandt jeg en mand, så lydhør, åben og venlig, at jeg med det samme indså, at jeg havde mødt en, der havde et par ting at lære mig. Siden da er jeg begyndt at lære.”
– Gerrit Otterloo, Ph.d. forfatter og pensioneret lektor, Sverige
Af Pia Kryger
I 1942 blev en dreng født som den tredje søn af en fattig landbofamilie i landsbyen Mar-kham i Østtibet. Faderen var sølvsmed, og familien havde et lille husmandssted med nogle får og geder, som drengene var hyrder for. Moderen var af de lokale anerkendt som en klog kone, der i et sølvspejl kunne se ind i fremtiden. Om hun har vidst, hvilken fremtid hendes lille dreng ville møde, melder historien ikke noget om. Drengen blev af sine forældre navngivet Thupten Dorjee. Da han var bare fire år, begyndte han at gå med sin storebror Jampal op i de grønne højdedrag omkring hjemmet, for at passe familiens dyr.
En morgen formede Thupten Dorjee tre dejkugler af tsampa (ristet og malet bygmel). Han placerede kuglerne på kaminhylden i køkkenet, og sagde til sin mor, at det var mad til nogle gæster, han ville få senere. Om aftenen dukkede tre rejsende op og bad om husly. Det var der ikke noget usædvanligt i, for afstandene er store i Tibet, og man må søge husly hos private hjem undervejs. Lille Thupten Dorjee løb de fremmede i møde og kaldte dem ved deres navne, inden de selv havde nået at præsentere sig, og til hans forældres store forundring, sagde barnet nogle ord på en Bathang dialekt, som familien ikke selv talte. Gæsterne iagttog med stor interesse den lille dreng, men fortalte ikke forældrene, hvad der egentlig var målet med deres rejse; nemlig at finde den nye inkarnation af den 19. Lakha Lama, som var død nogle år forinden i Bathang, tre dagsrejser fra familiens hjem.
Efter et år vendte de rejsende tilbage til Mar-kham. Nu tilkendegav de, at familiens yngste søn var genfødslen af Lakha Lama af Bathang. Han blev som 5-årig tronsat i lamapaladset og måtte nu skifte de lasede hyrdeklæder ud med den fineste silkebrokade. En svær tid fulgte, hvor han blev adskilt fra sine forældre og måtte følge den strenge klosterdisciplin.
I 1949 måtte han flygte til Tibets hovedstad Lhasa i Centraltibet, da Tibet blev invaderet østfra af Kina. Det var en meget traumatisk oplevelse for ham, der siden har kunnet bringe tårerne frem i hans øjne. Flugten blev planlagt af lamapaladsets embedsmænd i dybeste hemmelighed, og selv hans forældre fik intet at vide. Han fik ikke lov at tage afsked med dem, og så dem aldrig mere i live. Han husker med stor sorg lyden af tusindevis af menneskers gråd, da han med sit følge havde krydset floden, og Bathangfolkene havde opdaget, at deres lama havde forladt dem.
De efterfølgende 10 år studerede han ved det store Drepung klosteruniversitet i Lhasa, hvor han havde den samme lærermester som Hans Hellighed Dalai Lama. Denne lærer, abbed Pema Gyaltsen Rinpoche, var som en kærlig far for ham, mens en anden lærermester var meget streng, og dagligt nedgjorde sine elever, men Lakha Lama mener blot, at denne strenghed har været med til at udvikle hans dybe tålmodighed.
Samtidig med Hans Hellighed Dalai Lama måtte han i 1959 flygte fra Tibet til Indien. Under flugten måtte den unge lama se døden i øjnene flere gange. Han og nogle andre munke løb op i bjergene, da bombardementet af Lhasa begyndte. Jorden rystede under dem, og byen var dækket af støv og røg. De havde ikke tilstrækkeligt med tøj på til at krydse de kolde Himalayabjerge, og mad havde de heller ikke nået at få med. De måtte vandre gennem iskolde floder, hvor skarpe isflager flød med den stærke strøm og skar flænger i huden. Tøjet klæbede som en kold, tung byrde til kroppen bagefter. Efterhånden kom de til nogle små landsbyer, hvor de fik mad og tæpper, men de måtte hurtigt videre på flugt. Højt oppe i bjergene blev det så koldt, at Lakha Lama kunne høre den knitrende lyd af sin egen ansigtshud, der sprang itu i frosten, og han mistede bevidstheden i den tynde luft. Han ville give op, og bad de andre fortsætte uden ham, men det ville de ikke. Til sidst lykkedes det ham at mobilisere de sidste kræfter til at fortsætte.
I Dalhousie i Indien blev han ramt af fire livstruende sygdomme samtidig: malariafeber, tuberkulose, meningitis og blodforgiftning. Lægerne gav ham intet håb om overlevelse, og den kun 20-årige unge mand forberedte sig nu på at dø. Men sådan skulle det ikke være; på mirakuløs vis overlevede han.
Under sit to år lange hospitalsophold spildte han ikke tiden, men underviste blandt andet analfabetiske medpatienter i at læse og skrive. De var anbragt på et sanatorium langt oppe i bjergene. Det var ikke forventet, at patienterne overlevede. De skulle bare opbevares på en måde, så de ikke udsatte andre for smitterisiko, indtil de døde. Der var derfor ikke brugt penge på unødig luksus på sanatoriet, der ikke var andet end en faldefærdig lade uden glas for vinduerne. Lægestuderende øvede sig i smertefulde rygmarvsindsprøjtninger på Lakha Lama, hvilket ud over de fire dødelige sygdomme, han i forvejen led under, bevirkede at han også fik diskusprolaps. Til trods for de ufattelige fysiske lidelser, bevarede han et lyst og afklaret sind, og han identificerede sig aldrig med sin sygdom, men brugte den aktivt som en meditativ renselsesproces, med det resultat, at han “kun” var fysisk syg, men ikke blev psykisk nedbrudt og modløs af sine lidelser.
Efter at han blev rask, studerede Lakha Lama filosofi i et par år ved universitetet i Varanassi i Indien. I 1970 blev han demokratisk valgt som parlamentsmedlem i den tibetanske eksilregering under H.H. Dalai Lama, og han arbejdede ihærdigt på at bedre forholdene for de mange tibetanske flygtninge i Indien.
I 1976 kom Lakha Lama ved en administrativ fejltagelse til Danmark. Han var egentlig inviteret til at deltage i en international psykologikonference i Finland, men de indiske myndigheder havde forsinket udstedelsen af hans rejsepapirer. Under en mellemlanding i København ringede han til sin gode ven Tarab Tulku, der var bosat her. Han fik at vide, at konferencen allerede var ved at være forbi, så det kunne ikke betale sig at fortsætte til Finland. Derfor stod han af i København, mens hans bagage fortsatte til Finland. Lakha Lama havde ved ankomsten til Danmark kun den munkerobe, han var iført, og 70 dollars. Han så sig omkring på Strøget og besluttede sig for at investere halvdelen af sin formue i et par cowboybukser.
Efter nogen tid fik han forskellige småjobs med rengøring og malerarbejde. Lakha Lama føler sig ikke for fin til noget og har altid været meget omhyggelig med sit arbejde, uanset om det bestod i at rense toiletter eller at give filosofiske belæringer for tusindvis af mennesker. Hans identitetsfølelse og værdighed afhænger ikke af, hvilket fysisk arbejde han udfører, men derimod af den motivation og renhed man selv lægger i sine handlinger.
Lakha Lama blev en anerkendt underviser i Danmark og Sverige, hvor mange mennesker har opsøgt ham. Man bliver let grebet af visdommen i hans meget enkle ord, som bunder i en dyb livserfaring.
Sammen har vi nydt vores tætte samarbejde og den rigdom, det har givet os at kunne trække på to kulturer både i vores familieliv og arbejde. For mit vedkommende har mødet og samlivet med Lakha Lama været den største gave i mit liv. Jeg kunne ikke ønske mig en mere kærlig og omsorgsfuld ægtefælle, der ud over at rumme en dyb visdom og livserfaring, oven i købet også er en god handyman, der har ordnet næsten hvad som helst i hjemmet. Som min mor sagde i 1984, da hun så, hvordan Lakha Lama med stor sikkerhed håndterede bleskift på vores nyfødte datter: “Det er dog utroligt, hvad han har lært på det kloster!”
Mens vi i alle disse år har haft glæde af Lakha Lamas nærvær her i Skandinavien, er der 50.000 mennesker i Østtibet, der aldrig har glemt, at han er deres spirituelle overhoved, og som længes efter at blive genforenet med deres lama.
I en tid under konstant forandring er forandringsvillighed afgørende, men vi har brug for retning og det kræver perspektiv. Perspektiv får vi ved at spejle vores liv i det usædvanlige og storslåede, og Lakha Lama er et af de mest storslåede og usædvanlige mennesker jeg har mødt. Han forener det ypperste fra sin tradition med et ægte vesteuropæisk engagement i omverdenen. Han kender og forstår os, men ser også vores liv oppefra. Fra tibetanske højder.
— Peter Bastian, musiker og forfatter