Transskription og redigering: Kirsten & Jonas Doctor
Jeg spekulerer ikke over min identitet som buddhist. Jeg lever efter, hvad jeg betragter som essensen af Buddhas ord. Liv efter liv er endt med, at jeg har forladt min krop, og mit sind er fortsat til et nyt liv. Hvordan det nye liv bliver, har jeg ingen anelse om. Jeg ved kun én ting: I alle mine liv …
… vil jeg træne mit sind, så det bliver roligere og mere harmonisk. Jeg vil øve mig i at være gavmild, kærlig og omsorgsfuld og i at behandle andre med respekt. For mig er dét essensen af Buddhas lære.
Efterskrift [red.]
Den 6. oktober 2020, på selve dagen for stiftelsen af foreningen Simply Sharing og således opstarten af projektet ”lakhalama.org”, bliver Rinpoche spurgt: ”Hvad er egentlig betydningen af Dharmaen i sin essens”?
Rinpoche svarede: ”Dharma er et roligt sind”.
Transskription og redigering: Kirsten & Jonas Doctor
Jeg har noget, jeg gerne vil dele med dig. Som mennesker har vi brug for hinanden. Ikke bare af praktiske og økonomiske årsager. Vi har brug for nogen at dele vores tanker og idéer med. Når vi er klar over, at vi har brug for hinanden, så respekterer vi helt naturligt hinanden og mødes i øjenhøjde …
Mennesker vokser op i forskellige lande og kommer fra forskellige kulturer. Selv er jeg født og opvokset i Tibet. Det er vigtigt, at vi deler vores erfaringer og vores forskellighed med hinanden. Forskelle mellem mennesker kommer blandt andet til syne i, hvad vi tror på. Den tibetanske kultur er forbundet med buddhismen, den indiske kultur med hinduismen og den arabiske kultur med islam. Religion og kultur hænger sammen.
For mig er det vigtigt at lægge mærke til forskellene mellem os og alligevel være i stand til at leve sammen. Det er ikke en holdning, som udspringer af min tro. Det er en holdning, der udspringer af mit hjerte. For alle mennesker deler en helt grundlæggende egenskab. Sagt helt enkelt: Alle er født med et varmt hjerte.
Vi vil hinanden det godt
Vores varme hjerte kommer til udtryk ved, at vi grundlæggende ønsker hinanden det godt, hvad enten der er tale om vores familie og venner, menneskeheden eller andre væsener i al almindelighed. Her er det lige meget, hvor i verden vi kommer fra. Religion kommer først ind i billedet, når vi føler os magtesløse, for eksempel hvis et familiemedlem eller en ven er i vanskeligheder, og der ikke er noget, vi kan stille op. Så beder vi om hjælp fra noget højere. Hvis vi er buddhister, beder vi til buddhaerne og bodhisattvaerne, hvis vi er kristne eller hinduister, henvender vi os til Gud eller Shiva, og hvis vi er muslimer, beder vi Allah om hjælp. Det er underordnet, hvem vi henvender os til. Min pointe er, at ønsket om at hjælpe er en naturlig del af vores væsen.
Transskription og redigering: Kirsten & Jonas Doctor
Vi mennesker taler tit om at miste. Det er noget, vi er meget bange for. Men hvis man i stedet for at bruge ordet “miste” sagde “lægge bag sig”, så ville man automatisk fokusere på det, man har foran sig og ikke på det, man har bag sig. Hvis der er noget, vi drømmer om, så nytter det ikke at blive, hvor vi er. Vi er nødt til at bevæge os fremad og handle nu og her …
… Når vi bevæger os henimod vores mål, så betyder det ikke, at vi mister de skridt, vi tager for at nå derhen. Nej, vi lægger dem bag os. Når man går fremad, lægger man nødvendigvis noget bag sig – ellers kommer man jo ingen vegne. Der er mange ting, som man kan lægge bag sig – for eksempel bestemte idéer og forestillinger – og i stedet fokusere i nuet på vej mod det, der venter forude. Stå aldrig stille. Gå ikke baglæns.
Hvis vi for eksempel ønsker at blive mere kærlige og medfølende, ja så er vi nødt til at lægge vores vrede bag os. Vi “mister” ikke vores vrede. Vi lægger den bag os. Når man lægger noget bag sig, så er der ingen fornemmelse af fattigdom. Tværtimod. Men så snart vi bruger ordet “mister”, så ringer alarmklokkerne, og vi skynder os tilbage til vores udgangspunkt. Når man lægger noget bag sig, så er alt som det skal være. Jeg lægger noget bag mig og går videre.
Jeg deler mine tanker med dig. Det er vigtigt, at vi deler vores tanker og erfaringer med hinanden og giver hinanden opmuntring og inspiration. Det er noget af det smukkeste og mest meningsfulde, som vi kan foretage os.
En eftermiddagssnak med Lakha Lama, den 3. juni 2020
Af M. Wendelboe
Jeg sad i haven sammen med Rinpoche og hans hustru Pia Kryger og nød en kage og lidt forfriskninger. Pia og jeg talte om tingenes tilstand i verden, og Pia inviterede mig til at stille et spørgsmål til Rinpoche, hun kunne formidle, da hans hørelse var stærkt svækket …
Spørgsmål:
I lyset af den åbenlyse tilstand I verden – racistiske drab i USA, lederskabet der og mange andre steder, COVID 19 situationen, konspirationsteorierne, medie-propagandaen og så videre – hvordan kan man håndtere alt dette, hvordan ved du, hvad du skal tro, og hvem du kan stole på?
Lakha Lama:
Der er et tibetansk ordsprog, der siger; at når du rammer bunden af karret, vil det værste skidt komme til overfladen.
Når dette og timingen er tilstede, vil det ske.
Når vi ser dharmaen misbrugt på mange måder.
Spørgsmål:
Men for et uoplyst væsen som mig, der ikke kan se klart, og når du bliver bombarderet med drama, hysteri og blind uvidenhed fra alle sider, hvordan kan du så bevare jordforbindelsen, bevare et roligt sind og vide, hvad du skal tro på, når der ikke er nogen, du kan stole på og ingen at læne sig op ad…?
Lakha Lama:
Stol på din egen tillid i dig selv og det, DU SER!
[leende] Det er godt, at vi har denne velsmagende jordbærtærte…