Menu
Menu
Foto venligst udlånt af The Tibet Museum
Jeg var selv blandt de første tibetanske flygtninge der krydsede de sneklædte Himalayabjerge og nåede grænsen til Indien lige efter H.H. Dalai Lama en kold dag i marts året 1959, kun lige akkurat med livet i behold. Vi havde reelt mistet alt: vores fædreland, familie, hjem og alle personlige ejendele. Foran os havde vi en uvis fremtid som flygtninge i et land med store fattigdomsproblemer for deres egen befolkning. Vi havde dog den største værdi i behold: Livet, med alle de muligheder og udfordringer det gav os for at skabe en ny tilværelse, med relationer til folk fra andre lande, vi ellers aldrig havde mødt.
I 1949 overtog Formand Mao og det kommunistiske parti magten i Kina, og kinesiske soldater krydsede grænsen til Tibet. Tibetanerne var bange for, at deres kultur og religion ville blive ødelagt. Derfor arrangerede folkene i lama-huset i Batang i Østtibet, at jeg skulle forlade min hjemegn og rejse til Lhasa i Centraltibet.
Efter jeg kom til Centraltibet, hørte jeg, at den kinesiske Røde Armé havde bombet og ødelagt flere klostre i Østtibet. Østtibetanerne dannede en modstandsbevægelse af guerillasoldater, men efter et par år kunne de ikke længere holde skansen mod den talstærke kinesiske hær. Guerillasoldaterne flygtede fra Østtibet, og kom til Centraltibet, hvor de organiserede sig i en lejr nord for Lhasa
I 1951 nåede Den Røde Armé frem til Centraltibet. Først kom kinesiske diplomater til Lhasa. De startede meget høfligt med at spørge, om de kunne låne et hus eller stykke jord, men efter nogen tid overtog de det og betragtede sig som ejere af jorden og ejendommene. Så kom et stort antal soldater til Tibet. Først med det formål at hjælpe tibetanerne. Den tibetanske regering havde også soldater, men de var mest en form for ceremoniel garde, der ikke var trænet til kamp eller havde tidssvarende våben.
I marts måned 1959 var H.H. Dalai Lama i sit sommerpalads i Norbulingka, og situationen var blevet meget anspændt. Den 10. marts var der store demonstrationer foran Norbulingka med slogans som: ”Tibet er Tibet. Kina gå hjem!”. Demonstrationerne skabte megen vrede og anspændthed. Modstandsbevægelsens guerillasoldater bevogtede Norbulingka og passede på H.H. Dalai Lama. Min storebror var en af dem. Efter nogle uger angreb Den Røde Armé Lhasa med tunge våben. Heldigvis nåede H.H. Dalai Lama at flygte lige inden bombardementerne.
Min storebror kom til Drepung klosteret med nyheden om, at H.H. Dalai Lama var flygtet. Om natten blev klosteret, som jeg opholdt mig på, angrebet med kanonild, og vi vågnede i chok. Min mester, fem munke og jeg flygtede i panik sammen op i bjergene. Bag os så vi Lhasa by og sommerpaladset dækket af støv efter kanonilden.
Vi begav os så hurtigt vi kunne mod Indien. Vi havde ingen mad, og intet at drikke, og måtte krydse iskolde floder med skarpe isflager, der skar os i benene. Jeg er meget taknemmelig for de fattige landsbyfolk undervejs, der delte deres mad og hjalp os. På den måde lykkedes det os efter to ugers flugt, at nå til den indiske grænse. To dage efter vi havde krydset grænsen, mødte jeg H.H. Dalai Lama i Mon Tawang [Tawang distriktet i det østlige Tibet].
Jeg har stor værdsættelse af den indiske regering og det indiske folk. Over 100.000 tibetanere krydsede grænsen til Indien, og inderne tog imod os med åbne arme. De gav os mad, husly og hjalp med transport, selvom Indien selv var et fattigt land. Der blev ikke stillet spørgsmål om man var politisk eller økonomisk flygtning, alle blev modtaget med åbne arme.
Vi har et ordsprog i Tibet:
foran deres hjem i Dalhousie, Indien I begyndelsen af 1960’erne
Uheldigvis mistede H.H. Dalai Lama og det tibetanske folk deres fædreland. Heldigvis blev H.H. Dalai Lama og den tibetanske buddhisme med sit budskab om ”ikke-vold, kærlighed og medfølelse” verdenskendt.
For tibetanerne er buddhismen og den dybe tro på de spirituelle aspekter og mestre meget stærk i deres hjerter. Den tro og hengivenhed er fortsat gennem generationer og bliver stadig videreført af den unge generation.
Troen er tibetanernes livsenergi – den vil de ikke bytte for alverdens rigdom. Tibetanernes loyalitet kan ikke købes med penge og materielle goder. Det er vigtigt, at der udvises respekt og forståelse for deres tro og kultur.
Jeg selv har levet i Danmark siden 1976, og mit folk i Batang i Østtibet har kun mødt mig få gange, men deres tro på Lakha Lama som egnens åndelig leder er så stærk. Uanset om de er rige eller fattige, analfabeter eller lærde, er deres tro lige dyb.
Tibetanernes tro på H.H. Dalai Lama er så dyb, at deres største ønske er at se Hans Hellighed bare en gang i deres liv, så kan de dø lykkelige. De opfatter ikke H.H. Dalai Lama som en politisk leder, men mere som en åndelig frelser.
Efter H.H. Dalai Lamas flugt i 1959 har resten af verden været så heldige, at få indsigt i hans visdom. Vi har her i vesten mulighed for at møde H.H. Dalai Lama, og lytte til hans budskab. I alle de år har tibetanerne i Tibet længtes efter at se deres elskede leder. Vi må alle bede for, at tibetanerne får deres længsel og højeste ønske indfriet.
De demonstrationer der foregår i Tibet, er baseret på frustrationer over ikke at have basale menneskerettigheder i Tibet. Det er ungdommen, der er født og opvokset under kinesisk styre, der protesterer. De kinesiske ledere beskylder H.H. Dalai Lama for at stå bag urolighederne. Før eller siden vil det kinesiske folk beskylde de kinesiske ledere for deres behandling af den tibetanske minoritet, og også for manglen på menneskerettigheder for store dele af den kinesiske befolkning.
Min oplevelse af H.H. Dalai Lama er, at han har en utrolig magt. Hans magt er ikke politisk eller økonomisk. Hans magt består af medfølelsens kraft og ikke-vold. Han har aldrig hadet kineserne. Han vil gerne have direkte forhandlinger med de kinesiske ledere, hvilket desværre ikke er gengældt fra kinesisk side. Åbne forhandlinger vil være godt for begge parter. Jeg har tillid til, at det vil komme. Berlinmuren faldt og Præsident Barrack Obama har åbnet en dialog med USA’s modstandere, så hvorfor skulle der ikke også kunne ske ændringer i Kinas politik.
Jeg har nu for fjerde gang inviteret H.H. Dalai Lama til Danmark. Tibet Charity har arrangeret halvanden dags seminar samt et foredrag med H.H. Dalai Lama i Bella Centeret den 30. – 31. maj. Hvor han vil tale om ”Mindfulness baseret på kærlighed og medfølelse” og ”Fred gennem indre fred”. H.H. Dalai Lama ønsker ikke at modtage honorar for sin medvirken. Et evt. overskud går ubeskåret til velgørenhed.
Enhver der har omsorg for tibetanerne, skal ikke blot føle medlidenhed. Hjælp det tibetanske folk med at få uddannelse og få mulighed for at bevare deres kultur og identitet som folk. ved at støtte Tibet Charity på www.tibetcharity.dk.
Jeg opfordrer alle til at bede for Tibet og det tibetanske folk.
Lakha Lama, født Thupten Dorjee i Tibet i 1942, blev som 5-årig udpeget som spirituel leder for rundt regnet 100.000 indbyggere i Øst Tibet. I 1959 flygtede han til Indien og kom til Danmark i 1976, hvor han bosatte sig og stiftede familie.
Med udgangspunkt i grundlæggende menneskelige behov deler Lakha Lama dharmaen og sine budskaber på en helt særlig og enkel facon, der gør filosofien og metoderne tilgængelig for alle.
Igennem sine mange humanistiske og tværkulturelle aktiviteter har Lakha Lama fået flere tusinde følgere indenfor Skandinavien og i den øvrige verden. Som en af hans svenske følgere udtaler: ”Lakha Lama er for Skandinavien og mange tibetanere, hvad H. H. Dalai Lama er for verden”.
Dette materiale er frit stillet til rådighed af foreningen Simply Sharing, hvis eneste formål er at dele dharmaen frit tilgængelig for alle gennem undervisningsmateriale, der er baseret på den enkle formidling, der er udsprunget af Lakha Lamas lange liv i Danmark, hans mange tværkulturelle aktiviteter i Skandinavien, og hans virke i mødet mellem det nordiske og den tibetanske filosofi. Hvis du ønsker at støtte dette formål kan du læse hvordan på foreningens hjemmeside; www.simplysharing.org